Ung i terapi – få støtten til udvikling i min klinik i Silkeborg

– Terapi for unge imellem 16 og 22 år

Alle unge mennesker har fortjent en positiv start på livet. Terapi kan hjælpe og støtte denne proces – hvis du har lyst og mod til at åbne op og få lidt med- og modspil.

Som ung er man i konstant udvikling og forandring. Verden kan virke overvældende, når der kommer udfordringer såsom forældrenes skilsmisse, problemer i skolen, med vennerne, med kæresten eller med misbrug, dødsfald eller sygdom i familien. Så kan man også som ungt menneske komme ud af balance og have brug for støtte. Det vil jeg gerne hjælpe dig med i min praksis i Silkeborg.

Teenageårene og de efterfølgende par år er fulde af udfordringer og bekymringer, en tid hvor man går fra at være barn til at blive voksen, med alt hvad det fører med sig. Hvem er jeg? At lære at tage ansvar, at udtrykke sig, sætte grænser og lære sig selv at kende. Træffe gode og sunde valg.

Som terapeut er jeg på din side

Jeg brænder for at hjælpe unge mennesker, og ofte skal der ikke så meget til, for at I kommer tilbage på sporet og bliver glade igen. Det at blive set, mødt og rummet af et voksent menneske, der ikke er forælder, giver ofte mod på at åbne op og tale ud af posen, om hvad der foregår i jeres liv, og hvad der skaber problemer.

Jeg oplever jer som modige, nysgerrige og villige til, at tale om det er sker inde i jer, og det er det, der er så skønt, smukt og fantastisk ved at arbejde med unge mennesker.

Som terapeut er jeg på din side. Jeg har tavshedspligt, så det jeg får at vide bliver i rummet.

Har du brug for støtte og vejledning igennem terapi, så er du velkommen til at kontakte mig.

Psykoterapi hos Anne Bäcklund

Cert. ID-psykoterapeut i Silkeborg