Kærlighedens længsel

Er du blevet single og længes efter at møde kærligheden igen? Er du aktiv på dating, eller gemmer du dig lidt med frygt for at blive såret igen? Har du slået dig for mange gange på kærligheden og mistet troen?

Terapiforløb til at lære dit kærlighedsmønster at kende

I terapien kan du få hjælp til at bearbejde dine gamle sår, så du kan lære af dem og blive bevidst om din frygt og længsel, dine værdier og ønsker, så du tør stå ved dig selv i mødet med en ny kæreste.

Lær dit kærlighedsmønster at kende, så du kan ændre det, der ikke virker, uanset om du er single eller i parforhold.

Det indre barn

Barndommens sår præger vores indre pige eller dreng. De bor inde i os og kan lave utrolig meget ballade, når de i panik og længsel efter kærlighed drøner derudaf på den trehjulede cykel i jagten på kærlighed uden bevidsthed om, hvad der er godt eller skidt for dig.

Frygter du at blive forladt, svigtet, afvist kan såret hurtigt aktiveres, hvis den anden ikke lige svarer på sms, ringer, foreslår en ny aftale osv. I panikkens og desperationens tegn kan vi komme til at overskride grænser, sige og gøre ting, som vi bliver kede af og måske flove over bagefter. Det er rigtig ubehageligt at opleve og svært at håndtere i situationen.

Hele de gamle kærlighedssår og svigt

For at du vågent, ægte, afslappet og med hold i dig selv og dine værdier kan gå ind i et nyt forhold, er det vigtigt at få kigget på og bearbejdet de gamle sår. De vil komme galopperende for at få opmærksomhed og kalde på heling, når vi træder ind i en ny kærlighedsrelation, og det kan spænde ben for kærligheden.

Såret er uendeligt, hvis vi tror andre skal tage sig af det. Såret vil finde sprækker i alt hvad den anden gør, søger bekræftelse på at det er sandt, lede efter afvisning, og vi kan ende med at skabe den selv. Fra såret kan vi have svært ved at lade den anden være nok, indtil han/hun får følelser for os, men kærlighed kan ikke vokse i kontrol. Såret vil have det, du ikke kan give dig selv. Du må blive vigtigere for dig selv i dit liv end nogen kærlighedspartner.

Dating og at være tro mod sig selv

Når vi går på dating og datingsites, er vi alle længselsfulde og sårbare. Så det er vigtigt at kende og kunne stå ved sig selv, sine værdier, ønsker og behov samt kende sin længsel og frygt. Timingen skal også være der. Begge skal være klar til at gå ind i et nyt forhold, så der er kærlighed at give og modtage.

Du må vide og være tro mod, hvad der skal til for, at du føler dig tryg, elsket og godt tilpas i en kærlighedsrelation. Husk at du skal ikke gøre noget og kæmpe for at blive valgt! Du er præcis som du skal være.

Psykoterapi hos Anne Bäcklund

Cert. ID-psykoterapeut i Silkeborg