Psykoterapi i Silkeborg

Psykoterapeut Anne Bäcklund i Silkeborg

I mit arbejde som psykoterapeut hjælper jeg par og individer med udvikling og forandring. Vi er alle hele og unikke mennesker. Livets vej med udfordringer og bump kan bringe os ud af fatning og væk fra os selv. Psykoterapi kan hjælpe dig og jer med at finde hjem igen.

Hvad kan jeg hjælpe dig med?

Jeg tilbyder samtaleterapi til enkelt personer og par, der står i udfordrende livssituationer eller ønsker personlig udvikling og forandring.

Psykoterapeut Anne Bäcklund i hendes klinik i Silkeborg

Psykoterapeut i Silkeborg

Mit hjerteblod som psykoterapeut er at arbejde med mennesker i terapi, der ønsker udvikling og forandring. At få større og dybere indsigt og forståelse af sig selv og de udfordringer, de står med. Det er en fordybelsesproces, der kræver ro, tid og refleksion.

Som psykoterapeut i Silkeborg har jeg arbejdet med klienter i terapi siden 2012. Klienterne kommer fra Silkeborg, Ikast, Herning, Viborg, Ry, Skanderborg, Hammel og omegn. Som psykoterapeut er jeg ærlig, nysgerrig, rummelig, vedholdende og tydelig. Jeg lytter og giver dig både med- og modspil, med hjerte for dig og med fokus på det, du ønsker at opnå i terapien. Min egen viden og erfaringer bruger jeg til at spejle dig og sparre med dig. Og der er plads til både tårer og smil i terapien.

Læs mere om mig og min baggrund →

Få professionel psykoterapi i Silkeborg

Uanset om du står midt i en akut livskrise eller blot mærker et behov for forandring, er du velkommen til at starte i terapi hos mig i Silkeborg. Et terapiforløb er en investering i dig selv, din livsglæde og dit videre liv. Du er det værd!

Kontakt mig gerne i dag hvis du ønsker at bestille en tid. Jeg kan kontaktes på telefon: (+45) 21 38 56 57, kontaktformular eller på mail info@terapisilkeborg.dk

Som psykoterapeut kan jeg hjælpe med:

  • Parterapi. Når parforholdet og kærligheden er udfordret
  • Barndommens svigt, og dens indflydelse på dit liv i dag. Bearbejdning af barndomtraumer, svigt og følelsesmæssige sår
  • Familierelationer. Når relationen mellem voksne børn og forældre er udfordret, og I sidder fast i gamle mønstre, sår og konflikter
  • Skilsmisse. Før, under og efter. Få hjælp til at blive afklaret om en eventuel skilsmisse eller til at komme hel og helt igennem skilsmissen. Få bearbejdet de svære følelser som vrede, bitterhed, sorg, offerrolle mv.
  • Stress symptomer. Få hjælp to bearbejde de underliggende årsager og lær at tage dig af dig selv
  • Kærlighedens længsel. Efter en skilsmisse/brud. Lær dig selv kende på et dybere plan, før du træder ind i et nyt parforhold igen, så nisserne ikke flytter med
  • Midtvejskrise, at finde sig selv, sine værdier og mening midtvejs i livet
  • Ung i terapi. Ung på vej ud i livet, der har brug for støtte og vejledning
  • Et behov for og ønske om at fordybe dig og lære dig selv bedre at kende, dine roller, mønstre, skygger, indre barn mv. Få ryddet op i rygsækken, og holde sindet og det mentale sundt og i live
  • Drømmetydning. Få kontakt to din indre dybde og skattekiste via forståelse af dine drømmes budskaber.
Terapeutisk samtale og personlig udvikling hos psykoterapeut i Silkeborg

Klientudtalelser

“Da jeg mødte Anne, havde mit liv slået en kolbøtte af dimensioner. Jeg var ulykkelig og bange – jeg havde mistet fodfæstet i mit liv, min dømmekraft og tilliden til mig selv og andre.

Hos Anne blev jeg fra første sekund mødt af empati, forståelse og en enorm indsigt og ømhed.

Anne er “svesken på disken” og siger tingene ligeud og helt som de er – men altid med hjertet og ømheden allerforrest.

Anne lyttede til mig, bød ind og satte sig selv i spil – og hun udfordrede mig. Hun turde stille de svære spørgsmål, og hun rummede alle de følelser og alt det kaos, jeg bragte ind i hendes terapi-rum.

Anne har givet mig redskaber til at kunne rumme og magte mit liv, den angst og de masker, som hun med tiden lærte mig at acceptere, er en del af mig. Der er plads til hele mig og alt det jeg rummer – intet i mig er forkert, og jeg har lært, at der er plads til det hele, uden at de svære ting, får lov at overtage hele min krop.

Anne har hjulpet mig til at finde tilbage til mig selv og min dømmekraft – og selv tilliden til andre, er så småt på vej tilbage. Jeg kan mærke efter i mig selv og jeg kan sige til og fra… i hvert fald de fleste dage.

Anne lærte mig, at have hjerte for mig selv, og at være det vigtigste menneske i mit liv – og for det, er jeg hende evigt taknemmelig!

Jeg kommer ikke til at sige farvel til Anne, altid kun på gensyn! Det vil til hver en tid være hende jeg rækker ud til, når livet slår sving og kursen føles ustabil.

Alle burde have en Anne i sit liv!

Tak for alt det du har givet mig, kære, kære Anne.

De bedste hilsner – og på gensyn! “

Nanna

Læs flere udtalelser

Ofte stillede spørgsmål

Her finder du svar på nogle af de spørgsmål, jeg ofte møder i min praksis som psykoterapeut i Silkeborg.

Du behøver ikke at være ramt af en diagnose eller stå midt i en livskrise for at have glæde af terapi. Mange af de mennesker, der kommer hos mig, oplever, at de er kørt fast, gentager de samme mønstre eller har mistet kontakten til sig selv. Hvis du mærker, at noget begrænser din livsglæde, dine relationer eller dit selvværd, kan terapi være en god investering i dig selv.
Nej. Mange kommer med en oplevelse af, at noget ikke føles rigtigt, uden at kunne sætte ord på hvorfor. Det behøver du heller ikke. Min opgave er at hjælpe dig med at skabe forståelse for dine tanker, følelser og mønstre, så vi sammen kan finde frem til det, der ligger bag dine udfordringer.
Nej. Mange tror, at man først skal søge hjælp, når det hele er ved at vælte. Min erfaring er, at terapi også kan være en stor hjælp, når du ønsker personlig udvikling, bedre relationer eller større livsglæde. Du behøver ikke have det rigtig skidt for at få noget værdifuldt ud af et terapiforløb.
Ja, det oplever jeg, at mange klienter får. Terapi handler ikke om hurtige løsninger, men om at skabe en dybere forståelse af dig selv og de mønstre, der påvirker dit liv. Når du bliver bevidst om, hvorfor du reagerer, som du gør, bliver det også muligt gradvist at skabe nye og mere hensigtsmæssige måder at være i livet og i dine relationer på.
Det er helt naturligt. Mange fortæller mig, at det sværeste var at tage kontakt første gang. At række ud efter hjælp er ikke et tegn på svaghed – tværtimod kræver det mod at se ærligt på sig selv og ønske en forandring. Du behøver ikke have alle svarene, før du kontakter mig. Det vigtigste er, at du tager det første skridt.
Sommerfugl som symbol på personlig udvikling og transformation hos psykoterapeut Anne Bäcklund

Psykoterapi hos Anne Bäcklund

Cert. ID-psykoterapeut i Silkeborg

Kontakt mig
logo

Vi (terapisilkeborg.dk) og udvalgte tredjeparter bruger cookies eller lignende teknologier til tekniske formål og, med dit samtykke, til andre formål som anført i cookiepolitikken.

Du kan frit give, afvise eller trække dit samtykke tilbage til enhver tid ved at få adgang til præferencepanelet. Hvis du afviser at give samtykke, kan visse funktioner blive utilgængelige.

Brug knappen "Accepter alle" for at give dit samtykke. Brug knappen "Afvis alle" for at fortsætte uden at acceptere.