
– Terapi for unge imellem 16 og 22 år
Alle unge mennesker har fortjent en positiv start på livet. Terapi kan hjælpe og støtte denne proces – hvis du har lyst og mod til at åbne op og få lidt med- og modspil.
Som ung er man i konstant udvikling og forandring. Verden kan virke overvældende, når der kommer udfordringer såsom forældrenes skilsmisse, problemer i skolen, med vennerne, med kæresten eller med misbrug, dødsfald eller sygdom i familien. Så kan man også som ungt menneske komme ud af balance og have brug for støtte. Det vil jeg gerne hjælpe dig med i min praksis i Silkeborg.
Teenageårene og de efterfølgende par år er fulde af udfordringer og bekymringer, en tid hvor man går fra at være barn til at blive voksen, med alt hvad det fører med sig. Hvem er jeg? At lære at tage ansvar, at udtrykke sig, sætte grænser og lære sig selv at kende. Træffe gode og sunde valg.


