
Udforsk dig selv, gå på opdagelse i dit indre. Lær dig selv at kende gennem dine drømme. De vil vise dig hvem du er, og hvad der er på spil inde i dig. De vil give dig mere selvindsigt, gøre dig mere vågen og bevidst.
Gå på opdagelse i dit indre
Drømme er som et teaterstykke, hvor du selv spiller alle rollerne. I drømmene optræder alle mulige mennesker, fra fortid og nutid og vi undres over, hvorfor de dog dukker op nu. Vi drømmer om mennesker vi aldrig har mødt og undres, hvem de er.
De er alle sider af dig selv, sider som hindrer dig i at leve mere harmonisk og i balance med dig selv. Det er både de mindre flatterende, men også de positive sider, du mangler at få frem i lyset.
Drømme besidder en utrolig visdom
Drømme besidder en utrolig visdom. De forsøger at skabe en balance i personligheden. De stiller de ubevidste sider af dig selv i forgrunden. Ved at arbejde med dem, bliver du mere bevidst om, hvem du er, og hvordan du lever dit liv. Drømmene vil vise dig de sider af dig selv, der fylder for meget eller for lidt.


