21 38 56 57Send mail
Familieterapi i Silkeborg - Terapi og psykoterapi i Silkeborg hos Anne Bäcklund

Familieterapi kan forbedre familierelationerne

I min praksis i Silkeborg arbejder jeg med mange klienter, der føler sig fastlåst i familiemønstre, relationen til en forælder, partneren, egne roller i familien mv.

Det kan være svært at komme overens i en familie med de forskellige familiemedlemmer, der nu engang er. For nogle har det fået den konsekvens, at familiebåndene er afskåret, for andre kan samværet føles meget udfordrende og kan blive til en kamp om at få lov til at være den, vi er.

Få klarhed over dine følelser, roller og mønstre

Terapi kan hjælpe dig med at få indsigt i og klarhed over dine følelser, roller og mønstre, og vi kan arbejde på, at du får sat dig selv mere fri, så du kan få kærligere relationer ikke mindst til dig selv. I terapien kan du få lettet dit hjerte og få luft for dine oplevelser, frustrationer, vrede, sorg mv. For at kunne blive den, vi faktisk er, kærligt og autentisk, skal vi gøre op med vores forældre, den barndom vi havde, vores historie og give slip. Det kan familieterapi hjælpe dig med.

Barndommen

Den barndom, vi har haft, præger os helt ind i voksenlivet og kan give udfordringer i parforhold, til søskende, børn og til forældrene. Blev du set, hørt, mødt og rummet som barn? Havde du forældre, der kunne rumme og tale om følelser, eller lærte du at klare dig selv? Vi have alle tillært os nogle roller og mønstre fra barndommen, men som oftest så virker de ikke efter hensigten mere og kan spænde ben for en kærlig relation til os selv og til os kære. Læs mere under Barndommens svigt

Familieterapi i Silkeborg - Terapi og psykoterapi i Silkeborg hos Anne Bäcklund

Håbet og ønsket om kærlighed

Vi er ofte ikke bevidste om de roller og mønstre, vi udspiller i relation med andre. Vi gør, som vi har lært, og vi gør det bedste, vi kan. Men inderst inde kan der stadig være et håb og en længsel efter at have en velfungerende og kærlig familierelation. Vi har alle brug for at føle, vi er forbundet med andre, hører sammen med nogen. Så det kan have en meget høj pris at afskære en nær familierelation.

Bevare relationen uden at miste dig selv

At bevare familierelationerne skal dog ikke have den konsekvens, at du mister dig selv, bliver frustreret, irritabel, vred, overskrider egne grænser mv., når du er i deres selskab. Det vil ikke kun påvirke dig, men også dine kære!

Du kan måske opleve din mor eller far (eller andre) være følelsesforladte, ufleksible, ukærlige, grove i munden, tage offerrollen osv. Det gør det svært at være sammen med dem, fordi vi oftest ikke føler, vi kan være den, vi er. Men du har retten til at være dig med dine tanker, følelser og behov – ligesom de har retten til at være sig.

Og netop det kan være sorgfuldt at måtte erkende, for hvad gør du så. Det kan være nødvendigt for dig at mærke, hvad du så vil og kan holde til i relationen. Der skal være frivillighed ind i at være sammen med familien. Er der ikke det, så kig på årsagen og de følelser, der er i klemme. Hav hjerte for dig selv.

Når du lærer at rumme dine egne følelser og tør stå ved dig selv, dine behov og grænser, så vil du kunne lære at være sammen i familien og i dit parforhold på en ny måde, hvor du kan være den du er, og lade dem være som de er.

Sommerfugl som symbol på personlig udvikling og transformation hos psykoterapeut Anne Bäcklund

Psykoterapi hos Anne Bäcklund

Cert. ID-psykoterapeut i Silkeborg

Kontakt mig
logo

Vi (terapisilkeborg.dk) og udvalgte tredjeparter bruger cookies eller lignende teknologier til tekniske formål og, med dit samtykke, til andre formål som anført i cookiepolitikken.

Du kan frit give, afvise eller trække dit samtykke tilbage til enhver tid ved at få adgang til præferencepanelet. Hvis du afviser at give samtykke, kan visse funktioner blive utilgængelige.

Brug knappen "Accepter alle" for at give dit samtykke. Brug knappen "Afvis alle" for at fortsætte uden at acceptere.