
Er du blevet single og længes efter at møde kærligheden igen? Er du aktiv på dating, eller gemmer du dig lidt med frygt for at blive såret igen? Har du slået dig for mange gange på kærligheden og mistet troen?
Terapiforløb til at lære dit kærlighedsmønster at kende
I terapien kan du få hjælp til at bearbejde dine gamle sår, så du kan lære af dem og blive bevidst om din frygt og længsel, dine værdier og ønsker, så du tør stå ved dig selv i mødet med en ny kæreste.
Lær dit kærlighedsmønster at kende, så du kan ændre det, der ikke virker, uanset om du er single eller i parforhold.
Det indre barn
Barndommens sår præger vores indre pige eller dreng. De bor inde i os og kan lave utrolig meget ballade, når de i panik og længsel efter kærlighed drøner derudaf på den trehjulede cykel i jagten på kærlighed uden bevidsthed om, hvad der er godt eller skidt for dig.
Frygter du at blive forladt, svigtet, afvist kan såret hurtigt aktiveres, hvis den anden ikke lige svarer på sms, ringer, foreslår en ny aftale osv. I panikkens og desperationens tegn kan vi komme til at overskride grænser, sige og gøre ting, som vi bliver kede af og måske flove over bagefter. Det er rigtig ubehageligt at opleve og svært at håndtere i situationen.


